Fortsæt til indhold

Drop sparekrav til kommunerne

Arkiv
Arkiv

Karina Lorentzen
spidskandidat for SF
Sindalvej 4
6000 Kolding


Der har netop været afholdt den årlige samling i Kommunernes Landsorganisation. Op til mødet, foreslog SF Christiansborg et droppe regeringens årlige sparekrav til landets kommuner på en halv milliard kroner.

Et stop for sparekravet ville betyde, at jagten på effektiviseringer, centraliseringer og evige besparelser kunne sænkes for en stund. Det ville give kommunerne lidt mere arbejdsro til at hjælpe deres borgere bedst muligt.

Forslaget vil betyde lidt færre penge til skattelettelser, men mon ikke det nok også går? Der bliver sjældent mange basører til meningmand alligevel - og mon ikke vi hellere ville se vores gamle blive passet ordentligt og at børnene i daginstitutionerne får en endnu bedre start på livet.

Jeg tror, at mange kommunalt ansatte oplever, at de løber stærkt – og vi ser da også, at stress rammer mange. Skulle vi ikke droppe sparekravet og give dem luft til at gøre det bedre for borgerne?