Kickstart din indre iværksætter
Så er der igen en event på benene hos netværket Ladies First i Kolding den 4. april klokken 18, som denne gang har fokus på iværksætteri og successkabelse.
At skabe en bedre tilværelse for sig selv, sin familie og ikke mindst for sin arbejdsglæde, er der mange der går og drømmer om. Dog er det de færreste, som tør at slippe sikkerheden og tage springet ud i noget nyt - men det sætter Ladies First i Kolding nu fokus på.
Aftenens oplægsholder er Chalotte Tryk, som er iværksættervejleder hos Business Kolding. Med mange års erfaring vejleder hun til hverdag iværksættere mod nye højder i deres virksomheder. Men aftenens indlæg er dog ikke kun rettet mod iværksættere:
”Det vil ikke være et krav at man ønsker eller har selvstændig virksomhed. Jeg vil lægge op til at man kan arbejde med andre emner i sit liv,” udtaler Chalotte Tryk om eventens indhold i en pressemeddelelse.
Er dette event noget for dig, så kan du tilmelde dig allerede i dag. Eventen koster kun 60 kr. pr. mand, og 75 kr. med en sandwich oveni. Med redskaber fra Chalotte, vil du få et boost til at tænke i nye baner, og redskaber som du kan arbejde videre med derhjemme.
Billetter kan købes på Facebook siden: Ladies First X Kolding, hvor du også vil komme ind i et netværk af seje kvinder fra Kolding. Der vil i løbet af aftenen blive serveret gratis kaffe, vand og te.