Cecilie fra Odense oplevede terrorangrebet i London på nærmeste hold

Til daglig læser 23-årige Cecilie Fjord jura på Syddansk Universitet. Hun bor med sin kæreste i en studielejlighed på Kronprinsensgade i Odense midtby og lever et helt almindeligt ungdomsliv.
Men onsdag eftermiddag tog hendes tilværelse en drejning, da hun på allernærmeste hold blev vidne til terrorangrebet i London, som Islamisk Stat har påtaget sig skylden for.

Under angrebet kørte en britiskfødt mand på 52 år ind i en folkemængde på Westminster Bridge og fortsatte derfra mod Westminster Palace, hvor han huggede en køkkenkniv i en politibetjent. Fem mennesker er foreløbig døde som følge af angrebet og op mod 30 er sårede.
Da bilen bragede ind i folkemængden på Westminster Bridge skete det for øjnene af Cecilie Fjord, der stod blot få meter derfra.
"Jeg sover ikke, og jeg er stadig bange. Chokket har endnu ikke forladt min krop," fortæller hun over telefonen til Lokalavisen Odense.

Befandt sig på Westminster Bridge

Med sig på broen havde Cecilie Fjord sine fire bedsteforældre, hvoraf flere er over 80 år. Hun skulle vise dem rundt i London, hvor hun tidligere har været au pair.

De ankom til London tirsdag, og sprang onsdag eftermiddag på en af de mange 'hop af, hop på'-busser, der fragter turister rundt til byens højdepunkter.
"Det virkede som en god måde at komme rundt på, for mine bedsteforældre er alle fire godt oppe i årene, så de kan ikke klare at gå så langt af gangen," fortæller hun.
Det regnede meget, så på første del af ruten valgte Cecilie og bedsteforældrene at blive ombord på bussen og nyde synet af attraktionerne gennem vinduerne.
Men da de kom til Westminster Bridge stoppede regnen, og de hoppede af bussen for at se Big Ben og London Eye, fortæller hun.
De tog billeder med London Eye i baggrunden (se øverst i denne artikel), og gik så hen til det sted på broen, hvor souvenir-shoppen ligger. Her hilste de på to ældre damer og talte med en mand, som fortalte, at den bus, de skulle med, ville køre fra modsatte side af broen.
De krydsede derfor broen igen. Få minutter senere skete det ubærlige.

Landede på jorden som en kludedukke

En Hyundai 4x4 kom i hastig fart kørende op af Westminster Bridge.
"Min bedstefar så bilen og bemærkede, at den godt nok kørte hurtigt," fortæller Cecilie.
Hun drejede hovedet for at se, hvad der skete. De næste sekunder glemmer hun aldrig.
"Bilen ramte først souvenirbutikken. Der kom to høje brag, som når man puster en tom plastikpose op og smadrer den. Alle souvenirshoppens nøgleringe fløj gennem luften. Bagefter ramte bilen den ene af de ældre damer, som blev kastet op i luften. Hun landede på jorden, nærmest som en kludedukke, og hun bevægede sig ikke. Man var ikke i tvivl om, at hun døde," fortæller Cecilie.
"Jeg sagde til mine bedsteforældre, at de skulle kigge den anden vej. Folk lå døde og sårede lige foran os – vi snakker otte meter væk."
Der opstod kaos og panik på broen. Folk råbte på engelsk, at der var et terrorangreb i gang, og at man skulle skynde sig væk. Cecilies instinktive tanke var derfor at løbe, så hurtigt hun kunne.
"Vi vidste ikke, om bragene skyldtes skud, og vi var bange for, der også var sprængstoffer gemt på broen. Men jeg kunne ikke bare løbe væk, for mine bedsteforældre var der jo også, og de er ikke i stand til at løbe, og de forstod på det tidspunkt heller ikke, hvad der foregik," fortæller hun.
De næste minutter var endnu mere kaotiske, med folk der græd, kroppe, der lå livløse, og politiet, der ankom og spærrede broen af.
"Vi vidste ikke, om det var overstået, om der ville komme flere gerningsmænd, om der var bomber, eller om det hele pludselig ville springe i luften. Folk løb i alle retninger, nogle overvejede at hoppe i vandet, og alt var kaos, kaos, kaos," fortæller Cecilie.

Har talt med krisepsykolog efterfølgende

Efter cirka 20 minutter lykkedes det Cecilie at få bedsteforældrene med væk fra broen. Sammen med en fransk familie med to små børn gik de op til metrostationen Waterloo.
"Mine børn rystede så meget, at jeg ikke kunne stå på dem. Tilbage på hotellet i Soho ringede jeg til min far og fortalte, hvad der var sket. Jeg rystede, havde det som om, jeg skulle kaste op og fik dårlig mave," fortæller hun.
Efterfølgende har Cecilie og bedsteforældrene talt med en krisepsykolog, og hendes forældre og kæreste fra Odense er fløjet til London for at bearbejde hændelsen med Cecilie. Bedsteforældrene fløj hjem til Danmark i går.
"Først bagefter er det gået op for mig, hvor tilfældigt det er, at det ikke var os, der blev ramt og dræbt af den bil. Vi havde jo lige stået på det sted, hvor bilen bragede ind. Jeg kan stadig hverken sove eller spise," siger Cecilie.
"Tænk, at mennesker kan være så onde mod hinanden. Det er slet, slet ikke til at forstå."
Efter samtalen med Lokalavisen har Cecilie og familien været tilbage på Westminster Bridge som et led i at bearbejde oplevelsen. De flyver tilbage til Odense lørdag. Cecilie skal, når hun er klar til det, genoptage sin hverdag som jurastuderende på SDU.