Fortsæt til indhold

Ny afbrænding af redaktionsbil

I nat satte gerningsmænd ild til JyskeVestkystens bil foran redaktionen i Haderslev

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Det ligner fuldstændig et billede vi har set før. De rygende rester står tilbage af en gul JyskeVestkysten redaktionsbil. Bilen blev brændt af foran avisens redaktion på Posthussvinget i Haderslev i nat.
For nogle måneder siden blev en anden JV bil brændt af på samme måde. Den gang gik endnu en bil til da flammerne bredte sig til den.
Politiet er ikke i tvivl om, at branden er påsat og håber at der findes vidner, som kan hjælpe i efterforskningen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.