Fortsæt til indhold

Cykeltyve snuppet efter togtur til Vejle

Arkiv
Af Simon Carlson

Klokken 11.55 i går formiddag stod et par betjente klar til at tage imod to rumænske statsborgere på henholdsvis 24 og 38 år på Vejle Station.
Det gjorde de, fordi personalet i toget undrede sig over, at de to mænd medbragte tre cykler. Da de ankom på stationen og blev udspurgt om cyklerne, kunne de da heller ikke helt redegøre for, hvor de stammede fra, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at den ene af cyklerne var meldt stjålet i Aarhus. Hvorfra de andre cykler kommer, ved politiet endnu ikke.
De to mænd blev efterfølgende anholdt til afhøring, hvorefter de blev løsladt, fortæller politiet.

Læs flere 112-historier her