Dele af Østre Stationsvej spærret i weekenden
Østre Stationsvej ved Hans Tausens Gade bliver lukket i weekenden grundet omlægning af rør
Arbejdet med letbanen fylder meget i det odenseanske gadebillede og henover weekenden skal trafikanterne forholde sig til nye ændringer på vejbanen. På Østre Stationsvej ved Hans Tausens gade skal Fjernvarme Fyn omlægge rør, hvorfor denne strækning bliver lukket henover weekenden. Spærringen kommer til at gælde fra fredag aften klokken 18.00 og frem til mandag morgen klokken 05.00 i et forsøg på at undgå den værste trafik.
Alternative ruter
I forbindelse med lukningen af den korte strækning på Østre Stationsvej bliver indkørselsforbuddet fra Klostervej til Vindegade ophævet, så bilisterne kan bruge Klostervej, Vindegade og Jernbanegade som alternative ruter i weekenden.
Både Fjernvarme Fyn og VandCenter Syd skal omlægge røre forskellige steder på Østre Stationsvej, så weekendens spærring bliver ikke den sidste i foråret. Disse ændringer vil ligeledes blive foretaget i weekender eller om natten, ligesom de løbende bliver meldt ud på Odense Kommunes hjemmeside.
Allerede i weekenden den 17.-19. marts skal Fjernvarme Fyn igen omlægge rør på Østre Stationsvej. Denne gang ved Rugårdsvej.
(snj)