Fortsæt til indhold

31-årig mand fik lang række sigtelser

Arkiv
Af Simon Carlson

En 31-årig mand fra Vejle fik i går hæftet en længere række sigtelser på sig, da politiet fik fingrene i ham.
Politiet blev opmærksomme på manden, da de spottede en sort Audi A6, som ikke havde de rigtige nummerplader på bilen. Derfor blev bilen stoppet, og det viste sig hurtigt, at den 31-årige fører af bilen ikke havde noget kørekort.
Derudover kunne betjentene også konstatere, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, og ved nærmere undersøgelse fandt betjentene også en syv centimeter lang foldekniv med låsbar klinge, mens det også viste sig, at manden ikke havde forsikring på bilen, fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.
Da betjentene bad manden om at identificere sig selv, lagde den 31-årige endnu en sigtelse i stakken, idet han opgav navnet på en anden mand. Det gav en sigtelse for at indgive falsk anmeldelse, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Læs flere 112-historier her