En ko gik hjemmefra
I aftes blev en ko så træt af sit liv i stalden, at den gik sin vej
pra
Man ved jo ikke præcis hvad der rør sig i hovedet på en ko. Så man ved heller ikke hvorfor en ko i aftes gik hjemmefra. Den forlod sin stald i Rangstrup og bevægede sig i roligt tempo imod Rødekro.
Politiet blev rekvireret, men samtidig havde ejeren talt sine køer og opdaget at én var væk. Og han fik afhentet dyret og bragt det sikkert hjem igen.