Værktøjstyve slår til i kolonihavehus
Tyve gik efter værktøj, da de brød ind i et kolonihavehus
Ejerne af et kolonihavehus på Ejbygade i Odense SØ opdagede mandag morgen klokken 7.25, at de havde haft besøg at nogle tyveknægte. I perioden lørdag 18/3-20/3 havde tyvene været på besøg og de havde tvunget sig vej igennem vinduet, som var brudt op. At dømme ud fra stjålne genstande, så virkede tyvene målrettet, da de kun var løbet afsted med 1 grøn Bosch rundsav, 1 grøn skruemaskine og 1 rød Honda strøm generator.
Døgnet i øvrigt
Hærværk
På Aldermandsgyden i Agedrup blev blev der mandag aften klokken 19.36 anmeldt om hærværk. Fem ruder var blevet knust og anmelderen forklarerede, at hærværket var forøvet på stedet tidligere på dagen.
Indbrud
På Nyborgvej bliver der i disse dage nærmest arbejdet i døgndrift, men det er åbenbart ikke alle, som er tilfredse med arbejdet på gaden i Odense C. Mandag morgen kunne arbejdsfolkene nemlig se, at nogen havde brugt byggepladshegnet til at stige ind og stjæle køkkenelementer fra byggepladsen.