Fortsæt til indhold

DM guld til Esbjerg Atletik og Motion

Arkiv
Arkiv

Solen skinnede lørdag over Middelfart, da byen lagde gader til DM på 10 km distancen.

Varmen var dejlig for tilskuerne, men løberne var tydeligt generet af temperaturen, og generelt var tiderne langsommere end de plejer. Esbjerg Atletik og Motion stillede med hele18 løbere til start, og selv om alle ikke havde en optimal dag, blev der hentet både medaljer og gode tider.
I herrer 60 års klassen var Bjarne Kristensen hurtigst af alle og kan det næste år kalde sig dansk mester.
I herrer 50 var Jørgen Borg, Flemming Møller og Jens Kjær hurtigste hold, og de kan ligeledes kalde sig danske mestre. I herrer 30 var Peter Struckmann, Christian Ø Jørgensen og Henrik Andersen tæt på medaljer, men måtte i det skrappe felt tage til takke med 4. pladsen.
Da hele seks løbere præsterede at sætte personlig rekord, må dagen siges at være godkendt.