Fortsæt til indhold

Ikke nogle nordiske kampe til Klaudia

Arkiv
Arkiv

Den 16-årige Esbjerg bokser, Klaudia Lewadny, skulle i den kommende weekend have deltaget ved De Nordiske Mesterskaber i Gilleleje, det bliver desværre bare ikke noget Nordisk Mesterskab til den unge Esbjerg bokser, i det der har været afbud fra den svenske bokser, som var eneste anden tilmeldte bokser i 64 kg klassen, kvinders svar på ”Mellemvægt”, hverken Finland eller Norge havde tilmeldt nogen bokser i vægtklassen for u19 boksere.
Den danske landstræner Thomas Kyø, har ellers arbejdet hårdt på at finde en anden modstander til esbjergenseren, men det lykkedes desværre ikke.
Klaudia, der først begyndte at bokse kampe i efteråret 2016, har vist stor styrke og slagkraft, hun har indtil videre blot bokset 10 kampe og vundet de 9.
Senest vandt hun i Varde d. 17.03 over Frederikke Grønnesby fra Hornslet, som er den eneste bokser Klaudia har tabt til, men nu også vundet over 2 gange.
I hendes første sæson har Klaudia virkelig imponeret, hun har vundet guld i Hillerød Box Cup, vundet guld i Viking Box Cup samt i Golden Girls BC i Sverige. Hun har slået både rangerende Danske og nordiske mestre på hendes vej til de forskellige titler.
Og det var med stor spænding vi så frem til hendes deltagelse til NM, her i Bokseklubben ”EBBK”, Esbjerg, i det NM virkelig ville være adgangen til landsholdet og for mange også startskuddet i mod OL i Tokyo i 2020. Samt alle de spændende internationale opgaver der ville være inden da.
Nu er det blot for Klaudia at klø på med træningen og holde sig fit, til at der igen er bud til hende fra DaBUs side.