Fortsæt til indhold

Rottebekæmpelse udløste brandalarmer på Vestergade

Arkiv
Arkiv

Torsdag formiddag blev Fyns Politi og Beredskab Fyn kaldt til Vestergade i Odense. Meldingen lød på kraftig røgudvikling fra en kælder, oplyser TV2/Fyn.
Brandvæsnet kunne ikke umiddelbart se, at der skulle være flammer nogle steder, men området lugtede ganske vist af brændt plastik. Det viste sig hurtigt, at røgen stammede fra en rottebekæmper, der havde pumpet røg gennem kælderen for at få bugt med et rotteproblem i kloakken.
Røgen var ikke giftig for mennesker, og der var aldrig fare på færde for andre end rotterne.