Fortsæt til indhold

HVIDOVRE NR. 1 MED FÆRRESTE SALGSDAGE

Arkiv
Arkiv

Af Bent Aarrebo Pedersen Avedørelejren

Af en opgørelse fra Boligsiden.dk/Vestegnen fremgår det, at salget af boliger går hurtigst i Hvidovre som nr. 1 i Danmark af 98 kommuner. Det tager i gennemsnit kun 66 dage at sælge en bolig i Hvidovre. Dobbelt så længe i Høje Taastrup som nr. 24 med 125 salgsdage som gennemsnit. I hælene på os i Hvidovre ligger Rødovre med 74 og Ishøj med 75 salgsdage. Nr. 4 Herlev, nr. 5 Brøndby, nr. 6 Albertslund og nr. 7 Vallensbæk med 92 salgsdage. Vestegnen topper i undersøgelsen som alternativ til boligprisernes udvikling i selve København. Selvom Hvidovre ligger lunt i toppen som en appelsin i turbanen, så må det ikke blive en sovepude. Der er i høj grad brug for en fortsat klog boligudvikling med flere nye boliger ved byfortætning med omtanke. Især også ældrevenlige boliger til frigørelse til salg af kommende for mange ældre for “krævende” boliger. Bl.a. i den kommende bymidtte og tæt på de 5 S-togstationer. Det vil være styrkende for skattegrundlaget for den kommunale økonomi i fremtiden med fortsat kø for at komme til at bo i Hvidovre. Det bliver nok også et velbelyst emne under den kommende valgkamp til byrådet til efteråret?