Fortsæt til indhold

Mistænkte identificeret

Arkiv
ASH

Sydøstjyllands Politi har i den forløbne uge efterforsket en anmeldelse om voldtægt indgivet af en 18 årig kvinde. I forbindelse med efterforskningen efterlyste Sydøstjyllands Politi via offentligheden vidner og opfordrede de mistænkte til at melde sig selv.
LÆS HELE SAGEN HER

Det lykkedes fredag gennem efterforskningen med sikkerhed at identificere alle de tre søgte mænd. Der er bl.a. tale om to 17 årige fra lokalområdet, kaldet A og B i efterlysningen. De to blev anholdt og sigtet for voldtægten. De er blevet afhørt og efterfølgende løsladt. Sigtelserne opretholdes, men der er efter forklaringerne og efterforskningen i øvrigt ikke fundet grundlag for at fremstille de to unge mænd i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Efterforskningen fortsættes, men forventes afsluttet indenfor kort tid. Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til offentligheden i sagen på nuværende tidspunkt.
Leder af efterforskningen er vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.
LÆS FLERE 112-HISTORIER HER