3000 skolebørn i Odeon
Arkiv
Mandag og tirsdag travede omkring 3000 skolebørn fra 20 odenseanske skoler hånd i hånd ind til midtbyens Odeon for at se den interaktive skolekoncert 'Den Uendelige Labyrint', der tidligere har været på turné med blandt andet DR Musikariet.
Børnene sad tæt på gulvet foran scenen, hvorfra de kunne følge det musikalske eventyr om kæmpen, dværgen, elveren og prinsen, der havde forvildet sig ind i den onde troldmands labyrint og gennem børnenes hjælp skulle slippe ud derfra ved at træffe de rigtige beslutninger.
Der er flere børnearrangementer på vej i Odeon i år, heriblandt en gratis påskeskattejagt 14/4 og en kastanjeworkshop 24/9.