Fortsæt til indhold

Odense Zoo lader dig møde kænguruer og pandaer

Arkiv
Arkiv

Det er ikke kun påskeharen, du kan risikere at stå ansigt til ansigt med i helligdagene i april.
For hvis din søgen efter påskeæg går forbi Odense Zoo, så er det nogle noget mere eksotiske dyr, du kan støde ind i.
Odense Zoo åbner torsdag 6. april to nye anlæg, der placeres på forpladsen af den zoologiske have. Her kan du gå i et anlæg, hvor røde pandaer kravler rundt i trætoppene ligesom den lille kinesiske hjort, muntjakken, også har sin gang her.
Som noget andet nyt, vil man kunne møde to meter høje grå kænguruer, der hopper rundt i det åbne anlæg med de mindre brunhalsede kænguruer.
De to anlæg indvies 6. april af bestyrelsesformand og rådmand Steen Møller (K) og By- og Kulturrådmand Jane Jegind.
(jdr)