Tre indbrud på Irisvej i Alslev
Arkiv
Der har været hele tre indbrud på Irisvej Alslev. Det ene skete mellem lørdag og søndag, hvor et vindue var brudt op, og bilnøglerne til ejernes bil var stjålet - men bilen blev ikke stjålet.
De to andre skete mellem søndag og mandag. Det er to villaer. Det ene sted var soveværelsesvinduet brudt op, og det var også et vindue, der var brudt op i det andet hus. Det ene sted blev der stjålet smykker, mens der ikke blev stjålet noget i det andet hus.