Fortsæt til indhold

Kolding Kommune sætter fokus på tilgængelighed.

Arkiv
Arkiv

Repræsentanter fra handicaporganisationerne og Handicaprådet mødtes den 29. marts med politikere og embedsmænd fra Kolding Kommune for at drøfte, hvordan der arbejdes med tilgængelighed i Kolding og hvilke særlige udfordringer, der møder mennesker med handicap.
Målet for temaaftenen var at bidrage til den strategi for tilgængelighed, som Teknisk Udvalg og Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningerne om at udarbejde. Dette arbejde har længe været et ønske fra Handicaprådet i Kolding.
Nogle borgere havde fuldt opfordringen og taget billeder med af bl.a. skæve fliser og huller i fortovet på Skovvejen og manglende opkørsel for kørestole ved Lærkevejs udkørsel ved sygehuset.
Men debatten handlede mest om det fremtidsrettede.
”Det er glædeligt at opleve også borgerne med handicaps kan se ideen med ”Giv et praj” app´en og selv er interesseret i at gøre noget ved den utilgængelighed de oplever” siger Knud Erik Langhoff formand for teknisk udvalg i en pressemeddelelse. ”Det gør da indtryk på mig at der efterspørges flere handicap toiletter og længere åbningstid. Men jeg synes det var et rigtig godt forslag at få kortlagt hvor toiletterne og handicap p pladserne er, samt hvor tilgængelige vore turistattraktioner er sådan at både kommunens borgere og turister kan se hvor tilgængelig Kolding Kommune er for borgere med handicap.”
Lis Ravn Ebbesen formand for social og sundhedsområdet var optaget af de muligheder moderne teknologi giver.
”Jeg vil forfølge ideerne om at lave en GPS løsning som vejfinder rundt internt i vore kommunale bygninger, og opfordre Koldinghus til at lave en daglig videooptagelse af udsigten fra kæmpetårnet ,sådan af borgere der ikke kan klare trappen, eller som sidder i kørestol også kan får den oplevelse med. Et rigtigt kreativt forslag. Og så er det tankevækkende at vi ofte glemme de mindre grupper af handicappede, som døve efterhånden er blevet. Det er da bekymrende at de f.eks. ikke kan komme ind på et plejehjem på besøg om aftenen fordi de ikke kan kommunikere over et samtale anlæg.”