Fortsæt til indhold

Brand i Black Armys klubhus på Nyborgvej

Førstesalen på klubhuset er hårdt medtaget efter brand. Politiet afviser angreb udefra

Arkiv
Arkiv

klokken 00.04 natten til søndag måtte Beredskab Fyn rykke ud, da førstesalen i Black Armys klubhus stod i flammer.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden, men kort tid efter hændelsen blev seks personer anholdt i nærheden af klubhuset med mistanke om ildspåsættelse.
"Når man støder på seks personer med tilknytning til klubhuset på vej væk fra et hus i brand, virker det mistænkeligt," siger efterforskningsleder Jack Liedecke, Fyns Politi, til TV 2 Fyn.
Efter afhøringen blev de seks personer løsladt senere søndag, da politiet ikke havde juridisk grundlag for at varetægtsfængsle dem.
Foreløbig arbejder politiet udfra en teori om, at branden er opstået eller påsat indefra, mens de udelukker, at der er tale om et angreb udefra, eller at det har noget at gøre med den verserende bandekrig.
Det er nu op til politiets teknikere at fastslå, hvordan og hvor branden opstod.