FC Sønderborg tager pokal med hjem fra Holland
U13, U14 og U15 fra FC Sønderborg tog i påsken til Easter Open i Holland
Af Amanda Hallum
53 spillere og 8 trænere skrottede påskeferien og snørrede i stedet fodboldstøvlerne i Holland.
Turen indledtes med en rundvisning på Amsterdam Arena, hvilket gav spillerne sult efter sejr.
Og sejr det fik de. Både U13 og U14 sikrer sig en førsteplads i A-rækken, mens U15 må ’nøjes’ med en tredjeplads i A-rækken.
Det betyder, at de U13 og U14 går videre til mellemrunden, mens U15 må spille om en 13-16 plads.
U15 ender på en 14. plads, U14 på en 6. plads, og U13 sikrede sig en 1. plads og kunne stolt tage den store pokal med hjem til FC Sønderborg.