Designskolens studerende udstiller studieprojekter i Nicolai Kunst & Design
Det er designskolens studerende, der står bag ved den næste udstilling i Nicolai Kunst & Design.
Et stort panoramatapet, en introduktion til at bygge huler samt smykkekollektion lavet i horn er blot tre af de ting, der kan opleves, når Designskolens studerende udstiller deres studieprojekter i Nicolai Kunst & Design i perioden 6. maj til 25. juni.
Der er fernisering fredag d. 5. maj i tidsrummet 15.00 – 17.00.
Udstillingen kommer til at byde på en masse spændende projekter fra Designskolens mange linjer, der indbefatter tekstildesign, kommunikationsdesign, industrielt design, modedesign og accessory design.
Da der er mange linjer, er der også meget forskellige ting at opleve på udstilling. Der er blandt andet en idé til et mobilt shelter, så de hjemløse kan sove trygt om natten, en smykkekollektion, hvor der er fokus på at vise, hvor smukt rav er i smykker. Alt i alt vil man kunne se alt fra sko og tasker til aktivitetsområder for ældre mennesker og bæredygtige møbler.