Butikstyv var sulten og tørstig
Af Anne Smedegaard
I går blev en 25-årig mand fra Vejle lidt for sulten efter gris og energi. Han forsøgte i hvert fald at stjæle to Redbull energidrikke og to ribbenstege fra Føtex i Nørregade.
Med tingene stoppet ned i bukserne forsøgte han at gå forbi kasselinjen, men blev passet op. Manden er nu afhørt og sigtet.
Ribbenstege og energidrikke havde en samlet værdi på 128 kroner.
Det oplyser Patruljecenter Midt.
LÆS FLERE 112-HISTORIER HER