Fortsæt til indhold

To unge bilister snuppet for kørsel i påvirket tilstand

Arkiv
Af Simon Carlson

Politiet slog i går kløerne i to unge mænd i Vejle, som kørte bil, efter de havde indtaget eller røget euforiserende stoffer.
Første gang var det på Sydkajen. Her blev en 23-årig mand fra Vejle stoppet klokken 22.56 og efterfølgende anholdt, da politiet kunne konstatere, at han havde røget hash.
Senere var det en 25-årig mand fra Løsning, som blev stoppet på Horsensvej klokken 02.15. Også her kunne politiet altså konstatere, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.