Ingen kan huske noget
Arkiv
Politiet i Esbjerg blev i går aftes ved 20.15-tiden kaldt ud til Niels Lønnes Vej, da to knallertkørere var kørt ind i hinanden. Da politipatruljen nåede frem til stedet, var det kun den ene part i uheldet, en 43-årig mand, som var til stede ved ulykkesstedet. Den anden part var gået fra uheldet.
Den 43-årige mand kunne ikke huske, hvorfor de var kørt sammen, og han fortalte også politiet, at den anden part heller ikke kunne huske det. Da den 43-årige mand ikke blev skønnet påvirket af spiritus, blev ingen sigtet for uheldet.
Det oplyser politiet i Esbjerg, der fortæller, at det var et vidne, som kontaktede politiet om uheldet.