Fortsæt til indhold

Nørgaard Anlæg åbner filial på Agtoftsvej

Åbningen af ny afdeling i Sønderborg betyder nye arbejdspladser

Arkiv
Arkiv

Entreprenørvirksomheden Nørgaard Anlæg med hovedsæde i Ribe har fået så mange projekter i Als-området, at de nu opretter afdeling i Sønderborg.

Direktør Michael Nørgaard forventer, at der til en start skal ansættes 4-6 medarbejdere og håber på, at afdelingen i en fart vokser sig endnu større.
Nørgaard Anlæg har erfaring med sig i baggagen og med udarbejdelsen af projekter som gaderenovering og granitbelægning i Ribes gamle bydel, projekter ved Lalandia Billund, kloakrenovering og klima sikring i Sydjylland samt kunstgræsbaner på Blue Water Arena i Esbjerg, ser virksomheden frem til at løfte flere opgaver i og omkring Sønderborg.
- Vi og vores medarbejdere er glade for at arbejde i Sønderjylland og Als-området, og med de nye projekter føler vi, at tiden også er kommet til at etablere os i området, fortæller indehaver Michael Nørgaard.
Foreløbigt er virksomheden i gang med en større renovation af Åbenrå bymidte, og de har netop vundet udbudet om kloakseparering i Augustenborg.