Scarlet Pleasure
Grøn Koncert er klar med navn nummer to til sommerens rundtur, som også byder på Rasmus Seebach
For 35. gang kører Grøn land og rige rundt med cremen af dansk musik. I sidste uge kunne koncertkaravanen løfte sløret for Rasmus Seebach som første navn til årets program, og i dag tilføjes poptrioen Scarlet Pleasure. Der er altså allerede store navne på spil, når Tuborg og Muskelsvindfonden rykker ud med gode livekoncerter, kolde øl og masser af hygge, fest og fællesskab.
Scarlet Pleasure består af sanger Emil Goll, trommeslager Joachim Dencker og bassist Alexander Malone. Gruppen har siden 2014 stået for massive radiohits og masser af vilde live-optrædener med bl.a. hits som ”Heat” og den for nyligt udsendte ”Deja Vu”, der har indtaget en imponerende 7. plads på den danske Spotify-liste.
I løbet af foråret offentliggøres flere navne til årets koncerter på Grøn.
Grøn Koncert kommer til Kolding den 21. juli.