Fortsæt til indhold

Fik mad på Jensens Bøfhus men stak af fra regningen

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Tre personer bestilte i går aftes ved 17.30-tiden aftensmad på Jensens Bøfhus i Stormgade i Esbjerg. Maden blev bestilt som take away, men det tog de tre personer vist lidt for bogstaveligt. I hvert fald stak de af med maden, før de overhovedet betalte for den.
"Vi har sikret os videoovervågning, som vi skal have set igennem for at se, om vi kan genkende dem," fortæller Peder Jessen, politikommissær hos lokalpolitiet i Esbjerg, som også oplyser, at de tre personer stak af med mad til en samlet værdi på 500 kroner.