Fond støtter lysfest
At Haderslev kan afholde så stor og flot en lysfest skyldes blandt andet støtte fra Sydbank Fonden
Haderslev Lysfest har modtaget en økonomisk håndsrækning fra Sydbank Fonden til årets lysfest.
Sydbank Fonden, der yder støtte til blandt andet det kulturelle og folkelige arbejde i Danmark, er dermed med til at understøtte arbejdet med at udvikle Haderslev Lysfest – et arbejde, der har været i gang siden 2015.
“Haderslev Lysfest er en del af det sønderjyske DNA. Derfor finder vi det som sønderjysk virksomhed vigtigt at være med til at støtte et arrangement som Haderslev Lysfest, der binder historie og nutid sammen,” siger afdelingsleder i Sydbank Jane Beier Andersen.
Haderslev borgmester H. P. Geil er glad for at Sydbank Fonden har valgt at støtte årets lysfest:
“Det var en rigtig god overraskelse, da Sydbank Fonden gav besked om, at den ønskede at støtte Haderslev Lysfest 2017.”.