Fortsæt til indhold

Vi sender LIVE fra lysfesten

Hvis du ikke kan være der selv, kan du følge lysfesten hos Lokalavisen

Arkiv
Af Peter Rasmussen

I aften mødes 8-10.000 mennesker i den ydre kasernegård ved Haderslev kaserne. Mange har deltaget i fakkeltoget gennem byen. Det samme har Slesvigske Musikkorps og et større kontinget soldater. De udgør "Den store tappenstreg" - i dag et smukt og festligt indslag. I gamle dage en nødvendighed. Den gang gik soldaterne fra udskænkningssted til udskærkningssted for at stoppe udskænkningen og sende soldatere tilbage til kasernen. Den gang blev der slået en "tap" i øltønderne - deraf navnet.
Når Den store tappenstreg vender tilbage til kasernen - anslået klokken 21.55 - kan arrangementet begynde. Det gør det - traditionen tro - med fredsbudskabet fra London, som det lød for 67 år siden. Et budskab, som sagtens kan få håret til at rejse sig på én. Også selv om man er fødte mere end tyve år senere.
Aftenens festtaler er Lykke Friis. Velkomsten tager gernisonskommandant Sander Rauff sig af, og det er borgmester H.P. Geil, som siger farvel. Undervejs er der musik og sang, samt det spektakulære show på facaden, som igen i år er skabt af WeCreateMagic.
Kan du ikke være der selv, som følg med på Lokalavisen Haderslevs facebookside. Vi leverer LIVE billeder.