Fortsæt til indhold

Havbokvarteret får en ansigtsløftning

Havbokvarteret er porten til ByensHavn og indretningen af arealet starter nu

Arkiv
Arkiv

?Om få dage kører gravmaskiner i stilling for at tage gul på ledningsarbejdet. Infrastrukturen under overfladen skal nemlig være på plads, inden den egentlige ansigtsløftning finder sted.

Havbokvarteret er indgangen til arealet Byenshavn, der dækker over det offentlige rum fra Chr. den X's bro.

- Det bliver lækkert. Vi bruger smuk granit, og fortovene bliver belagt med de gule klinker, som vi kender fra indre by, fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget, Frode Sørensen.

For at sikre beboerne adgang til deres boliger sker arbejdet i etaper. Første projekt er at færdiggøre Nørrehavnegade på strækningen fra broen hentil det nye multikulturhus.

Næste etape er pladsen foran bådpladserne, og derefter er det fornyelsen af Havbogade bag fiskehusene, som skal igennem en gennemgående renovering.

Arbejdet forventes afsluttet i august.