Fodboldkamp gav flere sigtelser
Arkiv
Politiet fik en travl dag på kontoret efter fodboldkampen mellem Esbjerg fB og OB, der blev spillet i går aftes på Blue Water Arena i Esbjerg. Seks gange måtte politiet sigte personer i forbindelse med uroligheder.
To personer blev sigtet for vold, tre for at overtræde ordenbekendtgørelsen ved at råbe efter politiet, og en enkelt blev sigtet for at have udsat andres legeme for fare.
Det oplyser politiet i Esbjerg, der fortæller, at tre af de sigtede kommer fra Esbjerg, imens en er fra Odense, en fra Kolding og en fra Fredericia.
Det oplyser politiet i Esbjerg.
Kampen mellem EfB og OB endte desuden 1-1.