Så er der atter Bazardag
Esbjergs hyggeligste vejfest vender tilbage i form af den traditionelle Bazardag på Stengårdsvej i Esbjerg Ø.
Lørdag d. 20. maj bliver Stengårdsvej igen forvandlet til en festplads. Bazardagen er tilbage i sin kendte form - det er en farverig sammenblanding af etniske madboder, lokalt loppemarked, underholdning og aktiviteter for alle aldre, der virkelig skaber en unik stemning, hvor det lokale møder det internationale.
Tag familien med og oplev en noget anderledes skueplads. Kig ind i en af de mange boder med spændende varer og gør en handel. Smag på det store udvalg af retter fra hele verden og duft til eksotiske krydderier. Lad børnene underholde sig med de mange aktiviteter der være på dagen. Der er et varieret og aktivt udvalg af forskellige oplevelser på dagen.
Bazaren skydes i gang kl. 12.00 og varer frem til kl. 17.00 med et fuldt program af begivenheder og optrædener. Så kom endelig og vær med til en dag, der byder på masser af fest, sjov og godt selskab.
Er du interesseret i at have en stand på Bazardagen? Pris pr. stand er 25 kr. for voksne. Det er gratis for børn. Kontakt Bydelsmedarbejder Anita Lausen pr. tlf. og mail på 2429 3273/ahl@b3i1.dk for yderligere information.
Praktisk info:
Sted: Stengårdsvej, ved nr. 108-112, Esbjerg Ø.
Tid: Lørdag d. 20. maj 2017 fra kl. 12.00-17.00
Bazardagen er arrangeret af Klub Ringgården, Cosmos Afd. Bakke, Mosaikken, Bydelsprojekt 3i1, samt frivillige beboere.