Tændte bål på skoletag
Mikkel Hansen
Ukendte personer har tændt bål på taget af en bygning ved Nydam-Skolen i Vester Sottrup.
Der er brugt papir og grillbriketter til bålet, der er antændt i tidsrummet mellem den 24. april og mandag middag.
"Der er heldigvis kun sket mindre skade, for ilden er tilsyneladende gået ud af sig, men det kunne jo være gået grueligt galt," siger Peter Baum, Sønderborg Politi.
Politiet vil gerne høre fra vidner på tlf. 114.