Truede sig med kniv til Playstation
Mikkel Hansen
En 19-årig mand fra Sønderborg bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for røveri, skriver Ekstra Bladet.
Den 19-årige havde aftalt at købe en Playstation af en 18-årig mand fra Nordborg. De skulle mødes i Sønderborg for at handle.
"De aftaler at mødes på Kongevej i Sønderborg torsdag aften, og her truer den 19-årige så den 18-årige med en kniv, hvorefter han får udleveret Playstationen," siger vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Den 19-årige blev anholdt senere fredag aften, og han bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for røveri.