Stole og kreditkort stjålet efter villa-indbrud
Af Simon Carlson
Klokken 04.00 natten til mandag var der indbrud i en villa på Niels Kjeldsensvej i Vejle.
Her blev et køkkenvindue opbrudt, hvorefter hele huset er blevet gennemrodet, fortæller Sydøstjyllands Politi.
Ved indbruddet er der stjålet seks stole og en damepung, der indholdt kreditkort. Derudover er gerningsmændene også stukket af med en bilnøgle til en personbil.
Sydøstjyllands Politi fortæller endvidere, at det var en nabo, der blev opmærksom på indbruddet. Her hørte han blandt andet, at en scooter kørte fra stedet i høj fart.