Fortsæt til indhold

Færdselsindsats i Esbjerg udløste travlhed

Arkiv
Arkiv

Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst i alt 36 sigtelser mod trafikanter efter en målrettet indsats onsdag den 3. maj i Esbjerg. Det skriver man i en pressemeddelelse.

Indsatsen, der fandt sted i eftermiddags- og aftentimerne, var primært rettet mod førere af knallerter, der har skabt utryghed flere steder i byen.

Trafikanterne er blandt andet sigtet for at have boret deres knallerter, så de kan køre hurtigere, end færdselsloven tillader, brugstyveri af knallert, kørsel i frakendelsesperioden og manglende forsikring, lige som der også var sigtelser som følge af fejl og mangler på knallerterne.

Ved samme lejlighed fik en motorcyklist et klip i kørekortet på grund af for høj hastighed, mens der var to sigtelser rettet mod bilister - narkokørsel samt kørsel i frakendelsesperioden.