Fortsæt til indhold

Der skal ryddes op i det politiske system

Arkiv
Arkiv

Byrådskandidat for Dansk Folkeparti, Jan Christensen, Gormsgade 124, Esbjerg, skriver følgende læserbrev:
Den seneste tids debat om 2 lokale ”byggesager” med relation til det politiske system – nemlig byggeri på Museumspladsen og facade sagerne i Kongensgade viser med alt tydelighed hvor vigtigt det er, at Dansk Folkeparti bliver stærkt repræsenteret i det nye Esbjerg byråd – og gerne tungest på vægtskålen.
Sagerne viser med alt tydelighed, hvor vigtigt det er, at der bliver ryddet op i det politiske system og embedsmandsværket i Esbjerg kommune.
Undertegnede har som mange andre Esbjergensere erfaret en forvaltning der ikke fungere – alt for meget er relateret til personlige relationer og manglende seriøs behandling, af diverse sager, og frem for alt en langsom og bureaukratisk sagsbehandling der skader byens udvikling.
Al erfaring viser, at alle systemer, såvel offentlige, politiske, private og andre organisationer har godt af ”at blive kigge over skuldrene” en gang imellem – og det er netop hvad Esbjerg Byråd og det politiske system med relationer til diverse forvaltninger hos kommunen har behov for.
Vi ønsker i langt højere grad, et styrket samarbejde mellem det private erhvervsliv/borgerne og Esbjerg kommune. Som mange opfatter det i dag, er Esbjerg kommunes forvaltning en direkte modspiller, og virker hæmmende på byens udvikling til skade for borgere og virksomheder, og såvel lokale som udenbys investorer.
Netop forvaltningen, teknik og miljø er et af Dansk Folkeparties fokuspunkter, og vi ser frem til, at sætte en helt ny dagsorden på området – bedre og hurtig service til byens borger såvel private som virksomheder til gavn for udviklingen i Esbjerg kommune – det fortjener vi, og mulighederne er der.