Fortsæt til indhold

Udestuevinduer smadret af sten

Arkiv
Arkiv

Politiet måtte her til morgen rykke ud til en adresse på Stengårdsvej i Esbjerg, efter der var blevet anmeldt om stenkast mod en udestue.
To store vinduer i udestuen med en højde på to meter blev smadret af stenkast fra en ukendt gerningsmand. Tilsynladende skete det helt umotiveret som hærværk, da der intet er blevet stjålet fra stedet.
Det oplyser politiet, som gerne vil høre fra folk, der har hørt eller set noget i forbindelse med stenkastet.
Hærværket er sket i tidsrummet fra klokken 17.30 i går til klokken 7.00 her til morgen.