Fortsæt til indhold

Tyve stjal dyrebart paintball udstyr

En mand fik mandag stjålet sit paintball udstyr, som han skulle til at sælge

Arkiv
Arkiv

Mandag formiddag havde en mand besluttet sig for at sælge sit paintball udstyr til hobbybutikken Morfars.dk på Middelfartvej i Bolbro. Manden parkerede bagved Føtex og skulle derfor gå et lille stykke med to sorte kufferter fuld af udstyr.
Manden nåede dog aldrig hen til hobbybutikken med udstyret, fordi på fortorvet i krydset ved Middelfartvej og Bystævnevej kom to personer i mørkt tøj med hætte løbende og tog kufferterne, mens manden stod med sin telefon og derfor ikke kunne nå at reagere.

Døgnet i øvrigt

Indbrud
En familie på Agerbakken i Odense NV fik i weekenden uventet besøg, mens familien ikke var hjemme. Tyve havde nemlig været på besøg i familiens private bolig, hvor de havde tvunget sig adgang gennem vinduet på børneværelset.
Da familien kom hjem fik de hurtigt gjort status over indbruddet og kunne konstatere, at tyvene havde fået fingrene i en træabe.
Hærværk

En Bordeaux rød Fiat Punto fik sent mandag aften kunst sin bagrude med en ukendt genstand, mens den holdt parkeret på Lathyrusvej i Odense C.
(snj)