500 unger dyster mod hinanden
Odense Atletikstadion lægger i disse dage grund til 'Skole OL'
Arkiv
Mandag 8. maj og tirsdag 9. maj afholder Odense Atletik 'Skole OL' på atletikstation i Bolbro.
Mere end 500 skolebørn fra Odense og omegn deltager. Der vil blandt andet blive dystet i sprint, hæk og længdespring.
Mandag gælder det elever fra 4. og 5. klasse, og tirsdag er det 6. og 7. klassernes tur.
Skole OL er et skoleatletikstævne for klasser/skoler på 4. til 7. klassetrin, som siden 2009 har samlet tusinder af danske skoleelever til et landsdækkende finalestævne med fest, farver og spændende konkurrencer. I år holdes finaledagene på Østerbro Stadion i København.
(emhe)