Fjerde gang var heller ikke lykkens gang
SønderjyskE er kommet i 'menneskehænder' i Superligaens slutspil
Af Peter Rasmussen
Det fortsætter med 'lige ved og næsten' for SønderjyskE i Superligaens slutspil.
Fredag gæstede Lyngby Sydbank Park til en kamp i et vejr, som ledte tankerne hen på november. Og der var ikke meget forårsstemning over måltavlen heller.
Lyngby kom, så og sejrede. Jeppe Simonsens trøstemål i det 90. minut - til stillingen 1-2 - blev aldrig andet end et trøstemål.
Der var dog meget godt at tage med undervejs, men når man siger det for fjerde kamp i træk, er det næppe noget som hjælper på humøret hos spillere og trænere. Men op på hesten igen! Der er stadig en del point at spille om.