Fortsæt til indhold

Der må være øl på frokostmenuen i dag

To SønderjyskE spillere må nødvendigvis skulle bøde kvajebajere efter søndagens kamp

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Søndagens kamp på Brøndby Stadion havde et topmål af dramatik, intensitet og fejl. Og det gjorde den til en herlig fodboldkamp.
Konstant skiftede den karakter, og de fleste nord og øst for Kongeåen ville nok kalde det tyveri, hvis SønderjyskE havde hentet sin første slutspilssejr, men uha det var tæt på.
Hvis Lukas Fernandes ikke havde sparket fuldstændig forbi bolden i situationen, hvor Brøndby fik udlignet. Og hvis Mikael Uhre ikke havde skudt ved siden af det fuldstændig tomme mål i kampens slutfase, kunne de lyseblå havde drukket sejrsøl. Nu må det blive til kvajebajere.
De to førnævnte fejl, kom ikke til at stå alene. De var bare nogle af de mest afgørende. Man kunne også nævne en masse fra BIFs side.
Nå, det er historie. Resultatet betød at SønderjyskE fik det første point i slutspillet, at Brøndby er sikre på sølv og at FCK må vente til næste runde med at fejre mesterskabet.