Fortsæt til indhold

Videre til DM-finalerne for hold

Abdi Hakin vandt igen suverænt dagen efter sit Nordiske Mesterskab

Arkiv
Arkiv

Det var en sejr der lunede gevaldigt på herreholdet, da matchen startede op med en fibersprængning og en tyvstart med efterfølgende diskvalifikation. Hvidovremandskabet havde derfor sat sig selv under unødigt pres fra start, men via solide præstationer fik man kæmpet sig op på en 6. plads og dermed kvalifikation til DM-finalen til september måned. Kasper Olsen gjorde det solidt, da han var dagens næst hurtigste mand på 200 meter med 22,09 sekund og også var en del af den hurtige kvartet på 4x100 meter stafet, der ligeledes blev toer med meget lovende 41,94 sekund. Også den unge kaster Matthias Hagen gjorde det solidt med personlige rekorder i både hammerkast og diskoskast. Trods mange afbud på grund af graviditeter og skader, så var der aldrig tvivl om udfaldet i kvindernes match, hvor der var lovende debut til en masse af klubbens unge talenter. Der blev vist lovende takter i længdespring af den blot 14 årige Carla Nørremark og 16 årige Annesofie Hartmann Nielsen. Majbritt Olsen satte ny personlig rekord i højdespring på 1,57 meter. Dagens store profil på holder var dog den unge kaste Thea Jensen, der fik tre top-3 placeringer i henholdsvis kuglestød, diskoskast og hammerkast. Sprinteren Zarah Buchwald indledte sæsonen særdeles lovende, hvor det blev til 12,24 sekund på 100 m og 24,91 sekund på den dobbelte distance. Samtidig var Zarah Buchwald en del af det sejrende hold på 4x100 meter stafet sammen med Mette Jepsen, Alberte Jacobsen og Kamille Busch Hansen. - Målsætningen i dag var at kvalificere os til efterårets DM-finaler, og trods en ærgerlig start hos mændene, sagde en tilfreds sportschef Michael Bruun Jepsen efter matchen. Vi kom sikkert i mål med begge holdene, og med de afbud, skader og uheld vi oplevede i dag, så skal man bestemt ikke afskrive nogle af holdene i forhold til at kæmpe med om DM-medaljerne til september. Specielt kvinderne var hårdt ramt af skader og hele fire graviditeter, og kombineret med alle de unge talenter, så kan de godt blive en ubehagelig overraskelse for de øvrige hold…

Lone Dybdahl