Fortsæt til indhold

36-årig cyklede ulovligt rundt ved sygehuset

Arkiv
Arkiv

Politiet stoppede ved 16.30-tiden i går en 36-årig mand, som cyklede rundt på en mistænkelig cykel ved Sydvestjysk Sygehus på Finensvej i Esbjerg. Politiet havde nemlig opdaget, at der intet stelnummer var på cyklen, da det var blevet slebet af.
Manden forklarede, at han havde fundet cyklen sådan et sted i byen og blot var begyndt at cykle på den. Det fik han derfor en sigtelse for.
"Han blev sigtet for ulovlig omgang med hittegods. Sådan noget skal man jo aflevere til politiet," fortæller politikommissær Peder Jessen fra lokalpolitiet i Esbjerg.