Fortsæt til indhold

Breakdown lukker p-pladserne på havnen

Arkiv
Arkiv

Der er masser af underholdning langs med Sønderborg Havn, når der de kommende dage er Breakdown.
Men tag cyklen, gåbenene eller parkér på f.eks. Ringriderpladsen eller Kirketorvet, hvis du vil opleve det - for p-pladserne under Kong Chr. X's Bro bruges til opvisninger.
Pladsen ved skøjtebanen er lukket for parkering fra i dag til og med mandag den 21. maj, og Nørre Havnegade og parkeringspladsen ved det gamle havnekontor på Nørrebro er lukket fra i torsdag morgen kl. 8 til og med mandag den 21. maj. Skilte og afspærringer i området gør opmærksom på, at der de pågældende dage ikke kan parkeres i området.
Sønderborg Breakdown foregår 19. og 20. maj, hvor man kan opleve akrobatik på skateboards, BMX'er og slacklines, over streetbasket, drabelige konkurrencer igennem ildringe og meget, meget mere.
Breakdowns gode ry og omdømme vokser fra år til år, og derfor kommer også stadigt dygtigere udøvere af gadeidrætsgrene til byen i forbindelse med arrangementet.