Fortsæt til indhold

Lang række ting betød, at politiet tog bilen

Arkiv
Arkiv

Klokken 20.10 søndag aften standsede politiet en 34-årig mandlig bilist på Nordskrænten i Esbjerg.

Den 34-årige virkede påvirket og derfor blev han standset og sigtet for narkokørsel. Bilen var desuden uregistreret, ligesom den var påført stjålne nummerplader. Endelig havde den 34-årige heller ikke ret til at føre bilen, og de mange ting betød, at politiet endte med at konfiskere bilen.