Fortsæt til indhold

Sommerlandslauget modtager legat fra Isabellafond

Arkiv
Arkiv

Sommerlandslauget i Varde har sendt en pressemeddelelse til Lokalavisen med Sommerlandslaugets bestyrelses reaktion på at have modtaget et legat fra Isabellafond:
"Whauw – hvilken tillid og opbakning! Nu kan vi gå i gang med naturfitness rute, multifunktionel scene og rebbaner."

Isabellafonden med hovedsæde i Vejle har imødekommet Sommerlandslaugets anmodning om støtte.
"Endda med det fulde beløb på 195.000 kr. Som så meget andet i Varde Sommerland er forbindelsen til Vejle skabt via netværk - af en af laugets frivillige, der så muligheder for en win-win for begge parter," skriver Sommerlandslauget i sin pressemeddelelse.
Isabellafonden uddeler midler, der styrker udendørs sportsaktiviteter, friluftsliv og mulighed for at campere. Og dette passer rigtig fint med det, vi arbejder med i Varde Sommerland. Desuden slog vi også på den direkte naturforbindelse mellem parterne, idet ”kyst-til-kyst”-stien er en del af Varde Sommerland og derudover forbinder Vesterhavet til netop Vejle.
Isabellafonden har da også haft fokus på campingaspektet, som er kernen i Isabella koncernens virke.
Vi skal nu i arbejdstøjet – som vi plejer – og sammen med de frivillige fra bl.a. Varde Park Løb i gang med virkeliggørelse af projektet.