Fortsæt til indhold

Grundlovsforhør finder sted i dag

Arkiv
Arkiv

En 71-årig mand er sigtet for med kniv at have dræbt sin 73-årig kone på Dalen i Esbjerg. De to blev fundet i går formiddags, da en af kvindens bekendte ikke kunne få kontakt til hende.
Manden blev behandlet for kvæstelser på sygehuset og er fortsat indlagt. Manden vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Esbjerg in absentia – det vil sige uden selv at være tilstede. Anklagemyndigheden vil anmode om, at grundlovsforhøret sker for lukkede døre. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Efterforskningen fortsætter i dag med dels tekniske undersøgelser på drabsstedet og dels afhøringer af pårørende, venner og beboere i området.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere informationer i sagen i øjeblikket.