Fortsæt til indhold

Knallert stjålet på Vesterkobbel

Arkiv
Mikkel Hansen

Politiet i Sønderborg har modtaget flere anmeldelser om indbrud:
Ukendte personer har opbrudt en hængelås til et fællesskur på Vesterkobbel i Sønderborg, hvorfra der er stjålet en PGO Hot 50 knallert. Den har følgende nummerplade: XJ 7961.
I tidsrummet lørdag til mandag har der været indbrud i en garage på Nordborvej i Havnbjerg. Der er stjålet fire dæk samt en trækasse på hjul med lyseffekter og en højtaler.
Hos virksomheden Daniit A/S på Jyllansdgade i Sønderborg har der været indbrud mandag til tirsdag. En rude er blevet knust, og der er stjålet et ukendt antal ipads.
Har man oplysninger i sagerne, kan man kontakte Sønderborg Politi på tlf. 114.