Fortsæt til indhold

OB præsenterer nye hjemmetrøjer

Arkiv
Arkiv

Det blev offentliggjort tidligere i dag, da et stort banner på Østre Stationsvej blev hængt op. Herpå stod OB's Jeppe Tverskov i de nye striber, der er noget mere atypiske end OB-fansene er vant til.
Trøjen har fået overvægt af hvid farve, da de blå striber er skrumpet ind. Hummel er stadig tøjleverandør, mens Carlsberg er trøjesponsor.
"Det er en trøje, som vi er rigtig stolte over at præsentere," siger Jack Jørgensen, kommerciel chef i Odense Boldklub, i en pressemeddelelse.

Minder om fortiden

Den nye OB-trøje har flere nye detaljer, som tager afsæt i OB og byens historie.
Mest bemærkelsesværdigt må være, at der udover de blå og hvide striber også findes en sort. Den henviser til den allerførste OB-trøje, der var sort.
I nakken sidder Odins Øje, mens der under øjet står Odense. På brystet finder man den fynske lindorm, der, ifølge sagnet, har beskyttet og kæmpet for Fyn og Odense i flere århundreder. Udover på OB's trøjer, så finder man også lindormen på borgmesterkæden, domkirkens spir og på det Fynske Livregiments våbenskjold.